Andre lande

 
Video 18 m skærebord, Liverpool plains, Australien

Nu er 12 m skærebord ikke længere ualmindelige i Europa. Så må de jo videre nede i Australien. En landmand har udvidet sit skærebord til 18,2 m (ca 60 fod).  Det passer nu til et 18 m CTF system med 3 m sporvidde. MacDons største skærebord er 13,7 m (45 fod).

970 ton Sorghum blev bjærget af 3 mand på 12 timer! De har Trimble autostyring, men alligevel er det imponerende kørsel under aflæsningen.


Stribedyrkning i sukkerroer, Gärds Köpinge, Sverige

Højere udbytter i sukkerroerne og meget lavere etableringssomkostninger. Det er Nicklas Göranssons erfaringer efter, at han i et par år har forbedret jorden før roerne alene ved bearbejdning i striber. Gården ligger i Gärds Köpinge udenfor Kristianstad

Roerne såes med maskinsættet, der ses herover. En Köckerling kultivator med 50 cm mellem tænderne harver til ca 25 cm dybde. Monteret på kultivatoren følger den 12 rækkede såmaskine.


Gårdstånga Nygård, 9 m CTF med Direkte såning og Stribedyrkning af roer.

På Gårdstånga Nygård drives 920 ha. Ingen mark er pløjet siden 2009. For yderligere at reducere energiforbrug og jordpakning er der nu indført et 9 m CTF system. I 2011 blev de fleste afgrøder etableret ved direkte såning og det med stor succes. Roer er i 2012 etableret efter stribebearbejdning.

For en mere uddybende beskrivelse med billeder. Se venligst den engelske side.

Der er planlagt en CTF, NoTill, StripTill workshop d. 24 May at Gaardstanga Nygaard. Se program.


Gårdbesøg og CTF Work shop Farmeco Farm, England d. 9. Februar 2011.

Den 9. februar afholdes et af de engelske vinter CTF workshops. Jeg har talt med Tim Chamen, der mener, at denne workshop et meget velegnet til os udlændinge, der vil opleve engelske erfaringer med faste kørespor.

Det vil foregå på Farmeco Farm, der har 4 års erfaring med faste kørespor i et traditionelt korn og raps sædskifte. Der dyrkes 1.400 ha i et 8 og 24 m system. Jordbearbejdningen er meget reduceret. De fleste afgrøder sås direkte med en Väderstad Seed Hawk tandsåmaskine.


Økologikongres. Hollandske erfaringer med CTF i grønsager

CTF Europe partner Sander Bernaerts talte d. 23. november på Økologikongressen om hollandske erfaringer med faste kørespor i grønsager. En del økologiske økologiske avlere dyrker grønsager med faste kørespor enten i et 3,2 m bed system eller med sporvidder på 1,5 m. Flere er desuden ved at overgå til pløjefri dyrkning.

Link til temaet og adgang til slides på økologikongressens hjemmeside.

Et tidligere indlæg fra CTF seminaret på Samsø i 2009 kan ses downloades her.