Nyheder

 
JF-Stoll – traktor drevet CTF finsnitter

JF- Stool har lanceret deres nye FCT 1460 finsitter. Den kan bruges til at høste græs i faste kørespor, da både snitter og en bugseret vogn kan følge sporene af traktoren. For de, der endnu ikke dyrker med faste kørespor, kan snitteren selvfølgeligt også læsse til siden i vogne. Snitteren er en opdatering af 1355 modellen. 1460 er opdateret med en metaldetektor. Snitterens kapacitet er endnu ikke testet. Det bliver interessant at teste FCT 1460 op mod selvkørende finsittere. JF- Stolll tillader brug af traktorer med PTO effekt på op til 280 HK (206 kW). Det er 24% mere end for 1355 modellen. JF- Stoll garanterer desuden for træk af vogne på op til 15 ton.


Land Wise, NZ: Praktisk vejledning: Permanente bede til grønsager

Vores kolleger Dan Bloomer og James Powrie fra LandWise har lavet en velillustreret 20 siders pjece med råd og vejledning til, hvordan faste kørespor kan implementeres. Vejledningen er speciel nyttig, hvis du dyrker kartofler eller grønsager

Permanent Beds for Vegetables, © LandWISE 2013, www.landwise.org.nz


Case på vej med 12,4 m skærebord og lang tømmesnegl til 12 m CTF

Case har i England leveret en ægte 12 m CTF mejetærsker til CTF Europe medlem Keith Challen, der på farmen Farmeco har opbygget et 8 m CTF system. Keith er nu flyttet til Belvoir Fruit Farms, hvor han er ved at etablere et 12 m CTF system.

 

På fotoet herover ses 12 m CTF mejetærskeren under aflæsning i den hjemmebyggede kornvogn, der har samme sporvidde som mejetærskeren. Vognen kan laste 20 t hvilket svarer til lidt mere end to aftømninger. Læsset tippes hurtigt over i en vogn.


Kornvogn med slidske til 12 m CTF systemer. Nu også i England

Det engelske firma Richard Western har udviklet en slidske til deres kornvogn, så den kan benyttes i et ægte 12 m CTF CTF system. Vores medlem  medlem Jeremy Durrant fra Thaxted i Essex er den første, der benytter en sådan vogn. For at fuldføre 12 m CTF systemet på ejendommens er Claas 770 mejetærskeren desuden blevet  monteret med et et 40 fods skærebord fra MacDon.

Læs hele historien på vores engelske hjemmeside.

Læs også:

Fra 6 m maskiner til 12 m CTF, Hydes Farm

 


Farmers weekly 2012, en kort intro til CTF, hvordan og hvorfor.

Mark Abram fra Farmers Weekly skrev i 2012 til bladet Crops en god introduktion til de overvejelser, landmænd bør have, vedrørende faste kørespor.

Artiklen er lagt på Farmers Weekly og vi kan anbefale et kig.

Mark vandt i år vundet IFAJ’s stjerne pris for artiklen. Det er velfortjent. IFAJ er den internationale organisation for landbrugsjournalister.

Vi har samlet vores egne og andres vejledninger til faste kørespor her (link følger).


Konference: Fremtidens landbrugsteknik. 8. og 9. november, Hannover

I kender nok alle Agritechnica messen, hvor vi kan se de nye maskiner. Vil du høre om og se de maskiner, der endnu ikke er på markedet, så skal du tidligere afsted til Hannover. EurAgEng/VDI konferencen forløber i messecentret fredag d. 8. og lørdag d. 9, november. På konferencen forventes ca. 800 deltagere, der primært er ingeniører fra de store maskin- og traktorfabrikker.


Robotterne kommer. Demonstration d. 26. september

I GrassBots projektet vil robotter blive udviklet og afprøvet til høst af græs på naturarealer. Perspektiverne og den aktuelle status vil blive demonstreret ved Agro Business i Foulum d. 26 september. Robotter er rigtig spændende, og mindre lette køretøjer kan være en fremtidig løsning på landbrugets problemer med jordpakning. Det kan dog ikke bruges som undskyldning for ikke at overveje faste kørespor og gøre noget ved problemet nu.


OptiTill, 12. september: Optimering af direkte såning og reduceret jordbearbejdning

CTF Europe er inviteret med i OptiTill projektet for at belyse, hvorledes faste kørespor kan optimere dyrkningssystemer med direkte såning og reduceret jordbearbejdning.

Det er etablereret tre demonstrationsarealer i Østjylland. Sidste week-end blev parcellerne høstet. Der blev også udlagt et delforsøg, der skal vise effekten af faste kørespor i forbindelse med direkte såning, Simon Bjorholm fra LMO har indsendt et videoklip, der også er vist af Landbrugsavisen.


Svensk beregning: God økonomi i CTF for landbrug over 250 ha

Hans Alvemar og Caroline Johansson, to studerende ved SLU (Sveriges Landbrugsuniversitet) har sammenlignet økonomi i pløjefri dyrkning med og uden faste kørespor (CTF) under svenske forhold. Der er regnet på tre landbrug, der dyrker henholdsvis 250, 500 og 750 ha. Med de opstillede forudsætninger er der ingen merindtjening for et 6 m CTF system på ejendommen med 250 ha. For eksempelejendomme med 500 ha og 750 ha er opnået merindtjening  på henholdsvis 700 kr og 930 kr (SEK) ved brug af  CTF systemer på henholdsvis 8 og 9 meter. Resultaterne fremgår af grafen øverst.


Fem CTF landmænd i NSW, Australien

I 2011 indsamlede organisationen GrassrootsAgronomy fra Junee i NSW Australia nogle gode og velillustreret brugererfaringer. Pjecen indeholder desuden en let at læse trinvis introduktion hvordan man kan komme i gang med faste kørespor.

Mange tak til: Grassroots Agronomy